Hvem er vi?

KÆRE LOUISE

Skaberne og personerne bag websitet af Kære Louise

Hej! Hvor er vi glade for at du har fundet vej til vores hjemmeside. Vi er 3 piger som sammen har skabt denne side til inspiration af genanvendelig gaveindpakning. Bæredygtighed er en meget vigtig værdi for os alle og her på siden vil vi gerne dele vores passion for netop dette.

Louise

Louise (til højre) er 23 år og er vores mastermind ift. baggrundsinformation og at skabe vores online tilstedeværelse. Louise er vokset op i kollektiv og i en familie som lægger stor vægt på genbrug og økologi. Hun har derfor fået sine bæredygtige værdier med fra barnsben af. Louise er har en stor viden indenfor bæredygtighed og genbrugsmaterialer og hun er derfor altid up-to-date med alt det nye info på området.


Amalie

Amalie (i midten) er 25 år og har arbejdet som butiksmedarbejder i Søstrene Grene. Herigennem er hun blevet meget opmærksom på hvor meget gavepapir, vi bruger og derved spilder hvert år i Danmark og har fået blod på tanden for at ændre på dette. Amalie er vores ansigt udadtil og hende du vil møde på vores live-sendinger på sociale medier.

Bianca

Bianca (til venstre) er 27 år og er vores æstetiske ekspert. Bianca fik sin søn i 2022 og blev derfor ekstra opmærksom på, hvad hun selv kunne gøre for de fremtidige generationer. Bianca har derfor delt sine mange idéer til genbrug indenfor f.eks. gaveindpakning, leg, tøj osv. på sociale medier siden og brænder meget for at skabe smukke indpakninger med genbrugsmaterialer.